Den 21-årige Stranger Things-stjerne og hendes mand, Jake Bongiovi, deler nu et sjældent kig ind i familielivet.
I et opslag på Instagram torsdag delte den unge skuespillerinde en række billeder, og her iblandt et familiefoto af hende selv, Jake og deres datter.
Opslaget har den tilhørende tekst:
»My T Swift October,« en hilsen, der formentlig refererer til sangerinden Taylor Swifts nyligt udgivne album 'The Life of a Showgirl'.
I slutningen af august annoncerede parret, at de havde budt deres første barn velkommen gennem adoption.
Og for Millie Bobby Brown havde det længe været en drøm at blive ung mor.
Det skriver mediet People, som citerer skuespillerinden fra en podcast.
Netflix-stjernen blev gift med Jake Bongiovi, som er søn af sangeren Jon Bon Jovi, i 2024 efter at have dannet par siden 2021.
Se Millie Bobby Browns opslag nedenfor.