Babylykken vil formentlig ingen ende tage for kendisdatteren Sofia Richie Grainge, der igen er blevet mor.
Hende og ægtemanden, Elliot Grainge, har udvidet deres lille familie og kunne byde en lille søn velkommen til verden 18. marts.
Det deler den stolte mor nu glædeligt med sine følgere på Instagram, hvor hun offentligt viser et billede af den nyfødte dreng, som har givet navnet Henry Cecil Grainge.
Parret har i forvejen datteren Eloise, der blev født 20. maj 2024. Sofia Richie kunne tilbage i oktober 2025 afsløre, at hun og manden ventede sig deres andet fælles barn.
Den 27-årige influencer er datter af den amerikanske sanger Lionel Richie, som står bag numre som 'All Night Long' og 'Say You, Say Me'.
Sofia og ægtefællen Elliot Grainge blev gift i foråret 2023 ved et storslået ekstravagant bryllup i Frankrig, hvor flere kendisser stod på gæstelisten. Både Hollywood-stjerne som Cameron Diaz, Paris Hilton og musikbrødrene Joel og Benji Madden deltog i kærlighedsfesten.
Ægtemanden Elliot Grainge er søn af Lucian Grainge, der er direktør for Universel Music Group.
Sofia Richie har tidligere dannet par med Kourtney Kardashians eksmand, Scott Disick, og den amerikanske sangfugl Justin Bieber.
