Der er den slags filmscener, der kan få enhver til at stirre intenst ned i mobilen, hvis man sidder ved siden af sine forældre.
Men for Sharon Stone er det ikke for at undgå de akavede øjeblikke. Hun gider simpelthen ikke se dem.
I et interview med The Independent fortæller den ikoniske skuespiller, at hun i dag konsekvent springer sexscener over, når hun ser film og serier.
»Ofte nu, når sexscener kommer på tv, spoler jeg frem. Jeg vil ikke se det. Jeg vil ikke skulle gå igennem al denne åbenlyse, barske seksualitet,« siger hun til mediet.
Samtidig tilføjer skuespillerinden, at det for hende handler om at bevare følelsen af længsel, mystik og begær. Noget hun hellere vil have lov til at leve videre i sit eget hoved.
Den 66-årige skuespiller er ellers ikke hvem som helst, når det kommer til netop denne type scener.

Hun slog for alvor igennem i den erotiske thriller 'Basic Instinct' fra 1992.
Og nu er Sharon Stone snart aktuel i tredje sæson af HBO-succesen 'Euphoria'. En serie, der netop er kendt for sine grænsesøgende skildringer af sex og ungdomsliv.
Sharon Stone har ikke været bleg for at afsløre andre private detaljer. Senest fortalte hun hvem, der ifølge hende selv, var den bedste kysser i Hollywood. Læs mere om det HER.

