Jacob Elordi kan forhåbentlig snart sove bedre om natten.
'Euphoria'-skuespilleren har netop fået et tilhold mod en 61-årig mand, som skuespilleren tilstrækkeligt har bevist har brudt ind i hans hjem i Los Angeles.
Det skriver TMZ, der har set dokumenterne fra retten i Californien.
Ifølge Jaocb Elordi har den 61-årige Robert Furo brudt ind i hans hjem, efterladt roser, bagværk og en seddel til ham over den sidste måned.
Det første uvelkomne besøg skulle ifølge skuespilleren være sket 5. februar, hvor Jacob Elordi havde været ude og gå en tur med sin hund, og da han kom tilbage, hang der bagværk i en pose på hans rækværk.
Angiveligt skulle den 61-årige være kommet tilbage kort tid efter og have råbt i skuespillerens have, at han 'elskede ham', og at han 'var glad for at se hans dumme, grimme ansigt'.
Jacob Elordi fortæller ifølge dokumenterne, at han konfronterede manden, og da han endelig forlod ejendommen, ringede skuespilleren efter politiet.
Et par uger senere kom Jacob Elordi hjem til blomster, slik og en besked i sin have.
På videooptagelser fra ejendommen kunne han også se, at Robert Furo havde besøgt hans hjem tre gange den dag indenfor 30 minutter.
Manden havde også efterladt en seddel, som skuespilleren har indleveret til politiet og retten.
'Jacob. Jeg ville gerne sige undskyld for tre lørdage siden. Jeg håbede, du var hjemme. Jeg fandt dig en smuk lørdag morgen uden adresse. Ville det være muligt for dig at ringe til mig. Mine hænder ryster', stod der på beskeden fra den 61-årige.
Skuespillerens udlægning af den 61-åriges opførsel endte med at resultere i et tilhold.
Robert Furo må ikke længere kontakte Jacob Elordi, og han skal holde sig omkring 100 meter fra skuespilleren hjem, job og bil.
