Skuespilleren Darius McCray er endt i strid med lovgivningen.
Han sidder i øjeblikket varetægtsfængslet i den amerikanske by San Diego uden mulighed for kaution for »alvorlig forbrydelse«.
Den 49-årige skuespiller, der særligt er kendt for sin rolle i 'Family Matters' er ifølge medierne blevet anholdt og sigtet af den amerikanske grænsepatrulje søndag aften i sidste uge.
Det er angiveligt sket med en arrestordre for en forbrydelse, der er begået i en anden stat.
Ifølge People er der tale om en »anholdelse på flugt«, og San Diego Courts hjemmeside viser, at McCrary er tiltalt i en åben straffesag.
Hans repræsentant har fortalt TMZ, at arrestordren var udstedt af den amerikanske delstat Michigan på grund af et udeblivende retsmøde i forbindelse med manglende betaling af børnebidrag.
McCrarys har flere gange været i juridiske problemer efter en rodet skilsmissekamp med ekskonen Tammy Brawner i 2017.