Sophie Turner, der ellers indtager den absolutte hovedrolle som Lara Croft i den nye 'Tomb Raider'-serie, er rendt ind i problemer.

Skuespilleren er nemlig kommet til skade. Og det har spændt ben for optagelserne.

Det skriver det amerikanske medie Deadline.

Filmselskabet skriver i en pressemeddelelse, at skuespillerens skade har gjort, at produktionen måtte blive sat på midlertidig pause.

Ifølge mediet har filmselskabet dog kunnet ånde en smule lettet op, når det drejer sig om størrelsen af Sophie Turners skade.

Efter sigende drejer det sig nemlig ikke om en alvorlig en af slagsen - uden at mediet kommer nærmere, hvad skaden reelt går ud på.

Ikke desto mindre, så har hendes skade haft betydning for optagelserne til actioneventyret, som måtte afbrydes og forventes at vare to uger, så hun kunne komme sig.

Optagelserne til 'Tomb Raider' startede i januar og er inspireret af videospilserien af samme navn.