Den australske 'Naighbours'-skuespiller Scarlet Vas venter sig en lille pige.
Nyheden om de lykkelige omstændigheder vækker en hel del opsigt verden over på grund af, hvem barnets far er:
Scarlet Vas' stedbror Tayo Ricci.
Det skriver flere internationale medier, herunder The New York Post.
Allerede i 2021 vakte Scarlet Vas og Tayo Ricci en hel del opsigt, da de i en video bekræftede, at de dannede par.
'Jeg har forelsket mig i min kærestes bedste ven, som tilfældigvis er min stedbror,' lød videoens titel.
Det skal understreges, at 29-årige Scarlet Vas og 27-årige Tayo Ricci ikke er biologiske søskende, men stedsøskende.
På sin Instagram-profil har Vas delt flere billeder fra graviditeten med sine 35 millioner følgere.
Hun og Tayo Ricci mødte hinanden allerede som teenagere, mens de voksede op i den australske storby Melbourne. Senere blev de stedsøskende, da deres forældre begyndte at danne par.
Noget Vas og Ricci siden har gjort dem efter.
Sidste år blev de gift på den græske ø Mykonos.