Efter et fald i sit eget hjem blev den italienske stjerne Sophia Loren søndag indlagt på hospitalet.
Skuespilleren, der netop er fyldt 89 år, har brækket hoften og lårbenet. Derfor blev hun også hurtigt opereret.
Og den operation skulle være gået problemfrit, skriver Deadline.
Så nu skal hun være sengeliggende, før den større genoptræning går i gang.
Sophia Loren havde ellers en travl uge foran sig. Hun skulle nemlig have modtaget et æresborgerskab tirsdag og samtidig havde indviet den fjerde restaurant i sin 'Sophia Loren Restaurant'-kæde.
Derfor har restauranten også lavet et opslag til den ikoniske kvinde, hvor hele teamet bag restauranten ønsker hende god bedring og held og lykke med genoptræningen.
Sophia Loren er en af Italiens mest berømte filmstjerner, og har medvirket i mange film, siden hun startede karrieren som 14-årig.
Stjernen har to børn fra sit ægteskab med den italienske filmproducer Carlo Ponti.