Dana Carvey, der er kendt fra filmen 'Waynes world', er i sorg.

Hans 32-årigr søn Dex er fundet død efter en overdosis.

Det skriver flere amerikanske medier. 

Den kendte komiker og hans kone Paula Zwagerman har i en udtalelse fortalt, at de har har været udsat for en 'forfærdelig tragedie'.

Det skriver de på Instagram. 

'Dex pakkede meget ind i de 32 år. Han var meget talentfuld inden for så mange ting – musik, kunst, film og komedie,' lyder det. 

'Det er uden overdrivelse at sige, at Dex levede et liv fyldt med kærlighed. Når du var sammen med ham, elskede du også livet. Han gjorde alt sjovt. Men han elskede sin familie, sine venner og hans kæreste Kaylee.' 

'Dex var en smuk person. Vi vil savne ham for evigt,' lyder det afslutningsvist i opslaget. 

Dana Carvey, der vandt en Emmy i 1993 for sin optræden i Saturday Night Live, skriver yderligere, at folk, der slås med afhængighed, også er i deres tanker og hjerter. 

Dex døde, ifølge den retsmedicinske rapport, i sit hjem onsdag. 

Der er endnu ikke en officiel dødsårsag fastlagt.