Hun kørte op foran Hollywood-parrets hjem og trykkede ellers bare på aftrækkeren på rifflen. 

10 skud nåede den 35-årige Ivanna Ortiz angiveligt at affyre mod sangeren Rihanna og rapperen A$AP Rockys hjem. 

Efterfølgende blev hun anholdt, og senere tiltalt i flere anklager – herunder drabsforsøg – hvorfor hun risikerer livsvarigt fængsel.

Alle anklager har hun onsdag ved retten i Los Angeles nægtet sig skyldig i, skriver Los Angeles Times. 

Ivanna Ortiz er nærmere sigtet for ét tilfælde af drabsforsøg, 10 tilfælde af overfald med et halvautomatisk skydevåben og tre tilfælde af skud mod en beboet bolig, lyder det videre.

Kautionen lyder på et rungende beløb af 1,875 millioner dollar.

Hverken Rihanna eller A$AP Rocky befandt sig i villaen, men var til stede på adressen under skyderiet. Det samme var deres tre børn – det vides ikke, om de var i villaen, men det var flere familiemedlemmer.

Motivet for skyderiet er endnu ukendt, men en række bizarre videoer har tidligere kastet lys over det. 

Kort før skyderiet delte Ivanna Ortiz nemlig flere opsigtsvækkende videoer på sociale medier, hvor hun blandt andet påstod, at Rihanna havde stjålet fra hende og kaldte popstjernen en »heks«, »jaloux« og »djævlen selv«. 

»Jeg kan ikke lide hende, og hun har stjålet fra mig. Det eneste, hun kan, er at stjæle fra folk, så vær sød at stoppe med at lytte til hende. I må vågne op og ikke give hende opmærksomhed, så hun ikke kan komme og stjæle mine tanker,« siger hun videre.

Det kan du læse mere om HER