Tirsdag døde rocklegenden Ozzy Osbourne, der for bare få uger siden spillede sin afskedskoncert i barndomsbyen Birmingham.
Men den 76-årige musikers sidste tur på scenen var næppe det eneste fra den aften, der fyldte i tankerne i Ozzy Osbournes sidste tid.
For backstage – foran hele familien og alle deres nærmeste venner – fandt et rørende øjeblik sted. Det viser en video, som hans datter Kelly Osbourne har delt på Instagram.
Pludselig stimler alle sammen om Ozzy Osbourne, der sidder i en brun læderstol, mens hans hustru, Sharon Osbourne, opfordrer alle til at være stille.
I samme øjeblik tager Sid Wilson fat i Kelly Osbournes hånd og siger: »Kelly, du ved, at jeg elsker dig mere end noget andet i verden«.
Men før han kan nå at sige mere, bliver han afbrudt af Ozzy Osbourne, der får hele lokalet til at bryde ud i grin:
»Fuck af, du skal ikke gifte dig med min datter!«
Og Ozzy Osbourne var spot on.
For kort efter gik Sid Wilson på knæ foran sin kæreste:
»Jeg spørger dig foran vores familie og venner, Kelly, vil du gifte dig med mig,« lyder det i videoen fra Sid Wilson, der selv er medlem af bandet Slipknot.
Det får alle til at juble højlydt, mens Kelly Osbourne ser lamslået til, inden hun får en ring på fingeren.
De to har været et par siden 2022, men deres venskab strækker sig 20 år tilbage ifølge The Sun. I 2022 blev de også forældre til en dreng.
Siden Ozzy Osbournes død er reaktionerne væltet ind. Blandt andet fra den tidligere Black Sabbath-frontmands storesøster Jean Osbourne, der HER afslører sin verdensberømte brors sidste sms.
Og HER reagerer Kelly Osbourne på dødsfaldet.