'Skam'-stjernen Ulrikke Falch er flyttet til København.

Det fortæller den norske skuespiller selv i et opslag på Instagram.

'Kasket og mad (+ er nu officielt flyttet til København),' skriver hun.

Opslaget er fulgt af en række billeder fra den danske hovedstad. Blandt andet fra rulletrappen i metroen. 

Du husker hende måske fra tv-serien 'Skam'.

For små ti år siden tog Vilde og hendes gymnasiekammerater fra Hartvig Nissens skole i Oslo verden med storm.

Ungdomsserien fulgte en gruppe venner og skildrede deres problemer med kærlighed, sex, religion og venskaber.

Det var den nu 28-årige Ulrikke Falch, der lagde krop til den optimistiske og lidt naive Vilde.

Siden har den unge nordmand blandt meget andet været aktiv på de sociale medier, hvor hun har været en markant stemme især i debatten om piger og kropsidealer. 

Flytningen til Danmark er dog ikke permanent.

Hendes agent oplyser til Ekstra Bladet, at der er tale om en midlertidig flytning i forbindelse med et job.