Den seneste tid har en trend bredt sig på sociale medier, hvor det flyder over med videoer af publikummer, der kaster ting op på scenen til koncerter.

Men det er alligevel sjældent, at der bliver kastet tilbage oppe fra scenen.

Det var alligevel, hvad der overgik den kvindelige fan, der formastede sig til at kaste en drink i hovedet på Cardi B, da hun for nyligt optrådte på Drai’s Beach Club i Las Vegas.

For den 30-årige amerikanske 'WAP'-rapper kvitterede resolut med at kaste sin mikrofon direkte i hovedet på fanen.

Straks haster sikkerhedsfolk til den chokerede kvinde og får hende ført væk fra stedet, kan man se på videoen af episoden, der siden af gået viralt.

Se selv videoen øverst i artiklen.

Cardi B har sågar selv delt videoen – og nu også reageret på det virale optrin i et opslag på Twitter.

Her skriver hun kort og godt i versaler: 'VAND OG BENZIN INKLUDERET … Bogstaveligt talt #Jalousi'.

Der har da også været flere, der på de sociale medier er kommet rapperen til undsætning.

Her minder mange nemlig om, at den voksende trend med at kaste ting efter optrædende kunstnere på scenen kan være ganske farlig.

'Cardi gjorde, hvad hun var nødt til at gøre! Folk skal stoppe med at kaste på kunstnere!' skriver en Twitter-bruger eksempelvis.

Senest var det dog en kvindelig fan, der endte med at score sig en kontrakt hos Playboy, da en video gik viralt af hende, der kastede sin bh op til rapperen Drake – læs mere om det HER.