Stribevis af helt bestemte plakater på de parisiske gader har fået rygterne til at gå amok.
Det skriver den franske avis Le Figaro.
Plakaterne har tekster som 'My heart will go on', som er en af Céline Dions mest ikoniske sange.
Og det er ikke kun forbipasserende i den franske hovedstad, der måske lige kigger op en ekstra gang.
Også på de sociale medier er det gået amok, og verden over har plakaterne skabt overskrifter.
Spekulationerne går meget på, om Céline Dion mon vender tilbage med nye koncerter.
Siden hendes optræden fra Eiffeltårnet ved De Olympiske Leje i netop Paris tilbage i juli 2024 er det ikke meget, offentligheden har set til hende.
Men det ændres der muligvis på.
Sangeren skulle nemlig angiveligt være i godt gang med at forberede sit store comeback tilbage i spotlyset allerede i september med en række koncerter på scenen i Paris, ifølge den fransk-canadiske avis La Presse.
Céline Dion lider af den sjældne autoimmune sygdom Stiff Person Syndrome, som hun stod frem med i 2022.
Hun har efterfølgende fortalt, at hun faktisk kæmpede med symptomerne i mange år, før hun fik diagnosen. Læs mere om det HER.
