Den australske skuespiller Russell Crowe og kæresten Britney Theriot har haft en noget uheldig oplevelse på en restaurant i Melbourne fredag.

Her oplevede de nemlig, at man selv som et Hollywood-ikon kan blive afvist, hvis man ikke lever op til dresscoden.

Det skriver Daily Mail.

»Han (Russell Crowe, red.) kom derind iført en helt ny Ralph Lauren polo efter lige at have spillet tennis og blev afvist,« siger Russell Crowes manager Grant Vanerberg til Daily Mail Australia, ud fra restaurantens dresscode 'smart casual'.

Russell Crowe og kæresten Britney har en fælles interesse for tennis. Her ses de ved Grand Slam-tuneringen Australia Open i januar.
Russell Crowe og kæresten Britney har en fælles interesse for tennis. Her ses de ved Grand Slam-tuneringen Australia Open i januar. Foto: MARTIN KEEP
Vis mere

Ifølge 'Gladiator'-skuespillerens manager ankom parret til restauranten Mr Mayagi for at få en hurtig bid mad, skriver mediet.

Restaurantens ejer Kristian Klein har til The Herald Sun fredag fortalt, at man i restauranten behandler alle ens ud fra deres regler om dresscode uanset, hvem man er.

Russell Crowe og Britney Theriot mødte hinanden første gang i 2013 på filmsettet til 'Broken City' og har dannet par siden november 2020.

Restauranten og Russell Crowe er ifølge Daily Mail blevet sat i kontakt med hinanden for at løse problemet.