Efter seks år i et ægteskab med modellen Elle Evans er det slut.

Rockstjernen Matt Bellamy, der er forsanger i bandet Muse, er derfor blevet single og ledig på markedet, det skriver The Sun.

Men måske ikke meget længere endnu.

For han er blevet spottet med en mystisk unavngiven kvinde efter bruddet.

Om hun er en ny flamme vides endnu ikke, men ifølge det britiske medie er udskiftningen dog ikke gået helt så hurtigt, som det virker udadtil.

Mediet skriver nemlig, at Matt Bellamy og Elle Evans allerede gik fra hinanden engang sidste år, men at de har holdt bruddet hemmeligt for at beskytte deres to fælles børn.

Matt Bellamy har tidligere dannet par med filmstjernen Kate Hudson, som han har et barn med.
Matt Bellamy har tidligere dannet par med filmstjernen Kate Hudson, som han har et barn med. Foto: Gabriel Bouys/AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge medie skal bruddet være sket omkring oktober måned.

Det var først i midten af februar, at rygterne om skilsmissen tog til, da Matt Bellamy uden sin vielsesring blev spottet med den mystiske kvinde på gaden i London-bydelen Notting Hill.

Matt Bellamy og Elle Evans blev gift i 2019 efter at have været kærester i knap fem år.

Rockstjernen har en søn fra et tidligere forhold med filmstjernen Kate Hudson.