Den tidligere Beatles-frontmand Paul McCartney kommer sammen med en række britiske EU-parlamentsmedlemmer med et opråb.

Opråbet handler om at droppe det kontroversielle EU-forslag, som vil forbyde brugen af kødrelaterede betegnelser som 'burger' og 'pølse' for plantebaserede produkter.

Det skriver Politico

»At fastslå, at burgere og pølser er 'plantebaserede', 'vegetariske' eller 'veganske', burde være nok til, at fornuftige mennesker forstår, hvad de spiser,« fortalte den tidligere Beatles-stjerne, der blev vegetar i 1975, til The Times of London.

Forslaget om et EU-forbud »kan øge forvirringen« og »underminere økonomisk vækst, bæredygtighedsmål og EUs egen forenklingsdagorden,« skriver de otte britiske parlamentsmedlemmer i et brev til Bruxelles. 

Brevet har fået støtte fra McCartney-familien, som ejer en virksomhed, der sælger vegetarisk mad og opskrifter.