En overflyvning af sociale medier viser, at det ikke kun er droner, der fylder derude.
For superstjernen Rihanna har netop delt en glædelig nyhed – at hun og manden A$AP Rocky har udvidet familien.
Parret har fået en datter og dermed udvidet familien fra fire til fem.
Du kan se billedet i bunden af artiklen.
'Rocki Irish Mayers. 13. september 2025,' skriver Rihanna sobert på sine sociale medier og afslører det første billeder af den nyfødte.
Rapper A$AP Rocky og popstjernen Rihanna har dannet par i cirka fem år og havde i forvejen to sønner.
Den ældste, RZA, er født i maj 2022.
Godt et år efter, i september 2023, blev familien udvidet med en søn mere, der bærer navnet Riot Rose.