I denne uge løb Sydney Sweeney med al opmærksomheden, da hun troppede op på den røde løber iført en gennemsigtig kjole – uden bh.

Skuespillerkollegaen Sharon Stone roste Sweeneys outfit, men det er ikke alle, der er lige begejstrede.

»Jeg protesterer mod det,« lyder det blandt andet fra den konservative journalist og talkshowvært Megyn Kelly ifølge PageSix.

»Jeg billiger ikke kjolen, fordi den er fuldstændig gennemsigtig,« siger hun videre og påpeger, at hun kan se hele Sweeneys bryst.

54-årige Megyn Kelly understreger, at hun er fan af Sydney Sweeney, men at skuespillerinden »overeksponerer«.

Dermed fjerner Sweeney »det, der er det mest sexede, nemlig enhver mands håb om at være den, der faktisk ser dem (brysterne, red.) for alvor, og overlader for lidt til fantasien«, mener Kelly.

Megyn Kelly ses her i forbindelse med Donald Trumps præsidentvalgkamp.
Megyn Kelly ses her i forbindelse med Donald Trumps præsidentvalgkamp. Will Oliver/EPA/Ritzau Scanpix

Talkshowværten spekulerer videre i, at den unge Emmy-nominerede måske blev vildtledt til at bære den opsigtsvækkende kjole.

»Jeg garanterer dig, at nogen kom med kjolen og sagde: 'Nu tager vi den til næste niveau'. Og hun stolede på den forkerte person, og før man vidste af det, havde vi alle set den,« lyder det.