Omdrejningspunktet i reklamen er ikke, hvad firmaet formentlig håbede på. 

I stedet for at snakken har gået på mærket American Eagles bukser, er det derimod skuespilleren Sydney Sweeney, som er blevet hovedpersonen. 

Og det er rapstjernen Doja Cat ikke bange for at gøre grin med. 

Hun har delt en video på det sociale medie TikTok, hvor hun ikke direkte siger noget om reklamen, men derimod citerer Sydney Sweeneys ord med stor satire. 

Du kan se videoen her: 

I reklamen slanger skuespilleren sig i et par jeans, mens hun siger: 

»Gener bliver nedarvet fra forældre til afkom og bestemmer ofte egenskaber som hårfarve, personlighed og endda øjenfarve,« siger hun og tilføjer: 

»My jeans are blue (mine jeans er blå, red.)« 

Og det har fået kritikken til at vælte ned over den hvide, blonde og blåøjede skuespiller. Anklagen går nærmere på, at reklamen har racistiske undertoner og vækker tanker om hvidt overherredømme og racerenhed, skriver The Guardian. 

Rapstjernen Doja Cat er ikke sky for at sende en stikpille i Sydney Sweeneys retning.
Rapstjernen Doja Cat er ikke sky for at sende en stikpille i Sydney Sweeneys retning. Scott A Garfitt/AP/Ritzau Scanpix

Andre kalder ifølge mediet reklamen for tonedøv og unødvendigt erotisk.

American Eagle beskrev reklamen som en hyldest til det, som brandet gør bedst: »At få kunderne til at se godt ud og føle sig godt tilpas« i deres jeans.

»Sweeneys charme som pigen fra nabohuset og hendes hovedperson-energi – kombineret med hendes evne til ikke at tage sig selv for alvorligt – er kendetegnende for denne dristige, legesyge kampagne,« lød det videre fra virksomheden.