Eric Danes tilstand bliver åbenlyst værre og værre.

Den ALS-ramte skuespiller har således ved flere lejligheder vist sig offentligt i oktober, hvor han hver gange er blevet set siddende i en kørestol:

Her ses Eric Dane i Washington, D.C. tidligere i oktober.
Her ses Eric Dane i Washington, D.C. tidligere i oktober. Foto: RFAP, CODR

Så sent som torsdag i denne uge blev 'Greys hvide verden'- og 'Euphoria'-stjernen set i Toronto, hvor han ifølge Daily Mail fik hjælp til at komme ud af en bil og over i en kørestol.

ALS – eller amyotrofisk lateral sklerose – er ifølge Sundhed.dk er en sygdom, som rammer de motoriske nerver i hjerne, hjernestamme og rygmarv.

Med tiden giver det muskelsvind og svaghed i arme og ben samt besvær med at synke og tale.

Det var tilbage i april i år, at Eric Dane meddelte, at han var blevet ramt af sygdommen.

Siden brød han sammen i gråd, da han i juni satte ord på sin tilstand i et tv-interview.

Og nu er den snart 53-årige skuespiller så endt i kørestol, efter at han så sent som midt i september blev set i offentligheden uden at gøre brug af hjælpemidlet.

Her kunne han stadig gå.

Tidligere i oktober blev Eric Dane i en lufthavn i Washington, D.C., spurgt, om han havde en besked til de fans, der var bekymrede for ham.

»Bevar troen, mand,« lød svaret.