Det legendariske rockband Queen kommer aldrig mere til at turnere i USA igen.
Det siger gruppens guitarist, Brian May, til den britiske avis Daily Mail.
Sidst Queen var på turné i 2020, optrådte Adam Lambert som forsanger.
Skulle en ny turné komme på taler, vil orkesteret altså ikke besøge USA.
Brian May fortæller til Daily Mail, at landet har ændret sig så meget, at de ikke føler det trygt at rejse i.
»Amerika er et farligt sted lige nu, så det er man nødt til at tage i betragtning,« siger han og uddyber:

»Det er meget trist, for jeg føler, at Queen voksede op i Amerika, og vi elsker det, men det er ikke, hvad det var. Alle tænker sig om en ekstra gang, før de tager dertil lige nu,« siger han med henvisning til, at bandet for alvor voksede sig store i USA.
Oprindeligt var det Freddie Mercury, der var frontfiguren i Queen, men han døde som bekendt tilbage i 1991.
Siden 2012 har Queen turneret med Adam Lambert under navnet Queen og Adam Lambert.
