Det har regnet med skandaler for popikonet Britney Spears.

Og den seneste uge er ingen undtagelse, da 'Toxic'-sangerinden onsdag blev anholdt for spirituskørsel og mistanke om stoffer.

Efter nyheden svirrede rygterne om selve anholdelsen, og her erfarede flere medier, at Britney Spears skulle have ledt politiet på en timelang biljagt i Californien, forud for sin anholdelse. 

Men politiet slår nu fast, at det er forkert. 

Det oplyser California Highway Patrol til TMZ

»Der var absolut ingen jagt,« sagde politiinspektør Matt Gutierrez til mediet.

I 2021 kæmpede fans for Britney Spears’ frihed, med 'Free Britney'-bevægelsen, som omhandlede det værgemål hun var undervagt af sin far.
I 2021 kæmpede fans for Britney Spears’ frihed, med 'Free Britney'-bevægelsen, som omhandlede det værgemål hun var undervagt af sin far. Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

Flere bilister havde ringet, fordi Spears’ kørsel virkede usikker. Det tog cirka en time, før betjentene fandt hende, men det betyder dog ikke, at hun prøvede at slippe væk. 

Ifølge politiet stoppede popstjernen straks, da en betjent bad hende om det.

Rygterne startede, efter medier angiveligt citerede et alarmopkald fra betjentene. 

Men alarmopkaldet var, ifølge politiet, misvisende. 

Britney Spears blev løsladt tidligt torsdag morgen. 

Hendes manager, Cade Hudson, udtalte sig om situationen i en meddelelse til pressen, og kaldte det en »uheldig hændelse, der er fuldstændig utilgivelig.«

Popstjernen har tidligere haft problemer med stoffer, og i en sag fra 2007 blev det dokumenteret, at Spears regelmæssigt brugte receptpligtig medicin og alkohol.

Efter planen skal Britney Spears for retten den 4. maj 2026.