Paris Hilton er blevet mor for anden gang i år. 

Det deler hun selv på sin Instagram-profil. 

»Taknemmelig for min lille pige,« skriver den 42-årige hotelarving og amerikanske realitystjerne til et billede af et lyserødt sæt tøj, en bamse og et sæt solbriller. 

I januar bød Paris Hilton og manden Carter Reum deres første barn, sønnen Phoenix Baron, velkommen gennem surrogat. 

Og nu, knap 10 måneder senere, har han således fået sig en lillesøster. 

I opslaget afslører Paris Hilton videre, hvad den lille ny skal hedde. 

For på tøjsættets mave står der 'London', og som mor så datter deler hun altså også navn med en europæisk hovedstad. 

Paris Hilton blev gift med den 42-årige forfatter og investor Carter Reum i november 2021 ved et storslået bryllup, der kostede parret i omegnen af 60 millioner dollar. 

Det svarer til knap 383 millioner danske kroner. 

Men som milliardærarving til Hilton-dynastiet, har det formentlig været et greb i lommen.