Den ikoniske skuespillerinde Pamela Anderson skabte furore ved premieren på sin nye film 'Rosebush Pruning' i Berlin,
Det gjorde hun, da hun for første gang siden 2023 igen brugte makeup, skriver Hello Magazine.
Den 58-årige skuespiller har siden Paris Fashion Week i 2023 været kendt for sit naturlige look helt uden makeup.
Men ved filmfremvisningen sidste uge vendte hun tilbage til sin ikoniske 90'er-stil med overlinet læber.
»Som beauty-redaktør, der har skrevet om makeup i over otte år, føltes det som et nostalgisk nik til hendes Baywatch-år, hvor Tommy Lees tidligere kone altid bar lipliner,« skriver Laura Sutcliffe fra det britiske medie Hello Magazine.
Anderson bar en pink lipliner, der gav hendes læber et blødt, pudeagtigt look – en markant kontrast til den naturlige stil, hun har dyrket de seneste år.
Få timer tidligere ved samme event havde hun ellers sit sædvanlige makeup-fri look.

