Forholdet mellem Brooklyn Peltz Beckham og hans forældre, Victoria og David Beckham, er mildest talt ikke godt. 

Den ældste Beckham-søn delte for nylig et dramatisk opslag på Instagram, hvor han blandt andet skrev, at han ikke ønskede forsoning med sin familie.

David og Victoria Beckham. 
David og Victoria Beckham.  Foto: Rich Storry/AFP/Ritzau Scanpix

Det skyldes, at Victoria Beckham kaprede den første dans til Brooklyn og Nicola Peltz Beckhams bryllup, der blev holdt i 2022, lyder det. Dansen skulle have været mellem brudeparret, men blev i stedet en mor og søn-dans.

Det fik fredag dj'en ved brylluppet, Tony Marnach, til at stille op til et interview i det britiske tv-show This Morning. Her bekræftede han Beckham-sønnens udlægning.

Men nu hævder en kilde, der angiveligt var butler under parrets bryllup, at beskrivelsen af den dramatiske bryllupsdans ikke er sand. Det gør kilden over for det britiske medie The Sun. 

Ifølge butleren var Victoria Beckhams to minutter i centrum under det tre dage lange bryllup for meget for Nicola Peltz. 

»Victoria er uretfærdigt blevet valgt som skurk. Sandheden er, at Nicola opførte sig som en møgunge,« lyder det fra den anonyme butler ifølge mediet.

Butleren husker, at brudeparret havde en romantisk første dans til en version af Elvis Presleys sang 'Can't Help Falling in Love'. 

Først derefter blev Victoria Beckham inviteret til at danse med Brooklyn Beckham.

David og Victoria Beckham har indtil videre ikke kommenteret på sønnens beskyldninger.