Den afdøde Virginia Giuffres erindringsbog har været med til at fælde prins Andrew. 

Og bogen, der rettede nye beskyldninger mod den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein, deler nu en skør historie om Epsteins enke, Ghislaine Maxwell. 

Det skriver det britiske medie The Sun

Virginia Giuffre hævder, at Ghislaine Maxwell pralede med at have haft sex med George Clooney. 

Episoden skulle have fundet sted til en fest, hvor Maxwell angiveligt trak Ocean Eleven-stjernen med ind på et badeværelse.

»Om det er sandt eller ej, får vi aldrig at vide,« skrev Giuffre i sin bog, hvor hun uddyber, at Maxwell var stolt af at have berømte kontakter – især mænd. 

George Clooneys navn optræder i den opsigtsvækkende bog. 
George Clooneys navn optræder i den opsigtsvækkende bog.  Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

63-årige Ghislaine Maxwell afsoner i øjeblikket en fængselsdom på 20 år i Florida, efter at hun blev dømt for blandt andet menneskehandel til seksuelle formål. 

Helt konkret lokkede hun unge piger til et massagerum for sin mand, Jeffrey Epstein, med henblik på seksuelt misbrug mellem 1994 og 2004.

Mediet har kontaktet Clooneys repræsentanter for en kommentar, men de er ikke vendt tilbage. 

64-årige George Clooney er i dag gift med 47-årige Amal, der arbejder som advokat, og som han har tvillinger med.