Eminem er blevet morfar.

Det afslører den 52-årige raplegendes datter på Instagram, hvor hun deler et billede af den lille nye arving.

Verden fik første gang nys om familieforøgelsen tilbage i oktober, da Eminem udgav en musikvideo til sin single 'Temporary'.

I videoens afsluttende scene modtager han en amerikansk fodboldtrøje af sin datter Hailie Jade.

Eminem og datteren Hailie i musikvideoen til nummeret 'Temporary'.
Eminem og datteren Hailie i musikvideoen til nummeret 'Temporary'.

På ryggen af trøjen står der 'bedstefar', og i videoen ser man også Hailie Jade med et scanningsbillede, som Eminem både forvirret og stolt viser frem.

Og nu har Hailie Jade altså født.

Instagram viser hun et billede af den lille fyr, der har fået fornavnet Elliot og Eminems borgerlige navn Marshall til mellemnavn.

I opslaget kan man se, at det er ved at være flere uger siden, det skete. Helt præcis kom Elliot Marshall McClintock til verden 14. marts.

Eminem, der senest udgav albummet 'The Death of Slim Shady (Coup de Grâce)' sidste sommer, mistede før jul sin mor, Debbie Nelson, der led af lungekræft.

Hun døde 2. december i en alder af 69 år.

Det kan du læse mere om HER.