Tom Cruise vender tilbage i en af sine mest ikoniske roller.
Det oplyser filmstudiet Paramount ifølge flere amerikanske medier.
Dermed får fans lov til at se Tom Cruise for tredje gang i cockpittet på et jetfly i filmserien 'Top Gun'.
Paramount skulle have offentliggjort nyheden under sin CinemaCon-præsentation i Las Vegas, ligesom producer Jerry Bruckheimer også vil vende tilbage.
'Top Gun: Maverick' blev et blockbuster-hit, mens mange biografer stadig var lukket ned under covid-19-pandemien.
Den indtjente 1,5 milliarder dollar i globale billetindtægter med et budget på 170 millioner dollar, hvilket gav biograferne det skub, de havde brug for, da tiderne var hårde.

Cruise vendte tilbage i 'Maverick' 36 år efter, at han debuterede som den dygtige pilot i den originale film fra 1986.
Det var også den sidste filmrolle for Cruises originale 'Top Gun'-medspiller Val Kilmer, der spillede Tom 'Iceman' Kazansky.
Kilmer døde i 2025.

