Netflix har afbrudt deres samarbejde med Meghan Markle.
Det bekræfter Netflix over for det amerikanske medie TMZ.
Netflix siger til TMZ, at de har været glade for samarbejdet med Meghan Markle, og at de er stolte af at have spillet en rolle i tilblivelsen af Markles livsstilsbrand 'As Ever'.
»Meghans passion for at løfte hverdagens øjeblikke på smukke, men enkle måder inspirerede skabelsen af As Ever-brandet,« lyder det fra Netflix:
»Som det altid har været tiltænkt, vil Meghan fortsætte med at udvikle brandet og tage det ind i det næste kapitel på egen hånd, og vi ser frem til at fejre, hvordan hun fortsætter med at bringe glæde til husstande over hele verden.«
I 2020 indgik Meghan Markle sammen med sin mand, Prins Harry, et samarbejde med Netflix, som indbragte parret 100 millioner dollar svarende til i omegnen af 650 mio. kroner.
Siden har parret lavet flere serier i samarbejde med streaminggiganten herunder det enorme succes 'Harry & Meghan', der blev en af de mest sete tv-serier nogensinde på Netflix.
Siden er det dog gået noget ned ad bakke for Meghan Markle, og hendes seneste madlavningsprogram 'With Love, Meghan', som fik anmeldelserne til at bruge ord som 'tonedøvt og decideret kedeligt'.

