Den britiske prins Andrew siger i en udtalelse, som Buckingham Palace har udsendt, at han har valgt at frasige sig sine titler. Det er sket efter aftale med kong Charles.

Det skriver BBC.

Men sådan en beslutning rammer også en anden, nemlig prins Andrews ekskone hertuginde Sarah, som fremover må kalde sig ved sit navn, nemlig Sarah Ferguson.

For med prinsens valg kan han ikke længere gøre brug af sin hertug-titel, og derfor ryger hertugindens titel også med i svinget.

Prins Andrew og Sarah Fergusons døtre får dog stadig lov til at beholde deres titler som prinsesser.

Men selvom det fremover vil være slut med hertug-titlen for prins Andrews vedkommende, så er han dog stadig prins, simpelthen fordi hans mor er dronning Elizabeth. 

Grunden til, at prinsen har valgt at frasige sig sine titler, er ifølge ham selv, at de anklager, der er mod hans person, overskygger hans kongelige arbejde.