Talkshow-ikonet Conan O'Brien var vært for den julefest, som Rob og Michele Reiner deltog i, kort inden de blev ofre for en bestialsk forbrydelse.

I december blev de fundet dræbt i deres hjem, men der har siden været komplet stilhed fra deres nære ven. Lige indtil nu.

Det sker i et interview med The New Yorker.

»At have den oplevelse, at sige godnat til nogen og se dem gå, og så finde ud af næste dag, at de er væk... Jeg tror, jeg var i chok i lang tid efter det,« siger Conan O'Brian til mediet.

Yderligere fortæller den 64-årige stjerne, at han ofte sås med Rob og Michele Reiner og betragtede dem som tætte venner.

Desto mere »forfærdeligt« er det, at parret den 14. december 2025 blev fundet dræbt.

I kølvandet på mordet på Rob og Michele Reiner offentliggjorde politiet uhyggelige detaljer.
I kølvandet på mordet på Rob og Michele Reiner offentliggjorde politiet uhyggelige detaljer. Foto: Jean-Baptiste Lacroix/AFP/Ritzau Scanpix

»Jeg tænker på, hvordan Rob havde det med de ting, der sker i landet, hvor engageret han var, hvor meget han satte sig selv på spil – og det er stadig svært for mig at forstå, at den stemme på et øjeblik er forstummet,« siger Conan O'Brien.

Det var til Conan O'Briens julefest, at Hollywood-parret kom op og skændes med deres søn, Nick Reiner.

Den 32-årige søn blev siden anholdt og sigtet for drabene på sine forældre.