Alle blikke var rettet mod milliardær Jeff Bezos og Lauren Sanchez’ ekstravagante bryllup i Venedig.
Men også Kim Kardashians armhule løb med massiv opmærksomhed.
Den 44-årige realitystjerne ankom til festlighederne i en lille bandeau-top, der viste både skuldre – og en mystisk fordybning under armen.
Og den gik ikke ubemærket hen.

»Hvorfor ligner det en navle?« spørger en bruger på Reddit ifølge The Sun.
»Hvad er det? Jeg er bange!« lyder det fra en anden.
Flere omtaler fænomenet som en 'pitgina' – en sammentrækning af 'armpit' og 'vagina' – og billedet er siden gået viralt.
Ifølge plastikkirurg, Bjørn Jarle Tvedt, fra Fornebuklinikken, som Dagbladet har talt med, kan der være en naturlig forklaring – eller en kirurgisk én af slagsen:
»Det kan være en defekt efter en fedtsugning af brysthulen i armhulen. Det, der er under selve armhulen ligner løs hud, og den omkringliggende hud ligner tilstoppede porer«, vurderer han overfor Dagbladet.
Hudlægen Miray Al-Mustafa fra privathospitalet Aleris peger også på et kosmetiske indgreb:
»Hvis jeg skulle tage et kvalificeret gæt – og det er trods alt Kim Kardashian – ville jeg sige plastikkirurgi. Snit i armhulen bruges blandt andet til brystimplantater. Fedtsugning gennem armhulen er også muligt,« skriver hun i en SMS til Dagbladet.
Kim Kardashian har aldrig offentligt bekræftet plastikkirurgi – udover brug af Botox.
Men internettet koger, og på trods af det stjernespækkede bryllup, champagne og luksusyachter, er det nu armhulen, der er i rampelyset.

