Rob og Michele Reiners dødsrapporter er blevet hemmeligholdt efter en domstolsordre, som politiet i Los Angeles har anmodet om.
Mandag oplyste Los Angeles County Medical Examiner i en pressemeddelelse, at parrets dødsårsager, der tidligere var offentlige, nu er fjernet.
'Selvom dødsårsagen og dødsmåden tidligere blev frigivet i disse sager, er oplysningerne på grund af retskendelsen ikke længere tilgængelige. Ingen andre sagsoplysninger eller -optegnelser, herunder retsmedicinerens rapport, kan frigives eller offentliggøres på hjemmesiden indtil videre varsel,' står der i pressemeddelelsen ifølge Fox News.
Det oplyses desuden, at man har indført en såkaldt 'sikkerhedsspærring'.
Retsmedicinernes kontor modtog domstolsordren 24. december klokken 10.30 lokal tid.
Parrets dødsattester blev frigivet 23. december og bekræfter, at Rob og Michele Reiner døde af 'flere skarpe kraftpåvirkninger' forårsaget 'med kniv, af en anden.'
Politiet fandt parrets lig 14. december i deres hjem i Brentwood i Californien.
Deres søn Nick blev hurtigt udpeget som mistænkt og anholdt samme dag. Han er tiltalt for dobbeltmord og risikerer livstid uden prøveløsladelse eller dødsstraf.

