De har været sammen og fra hinanden igen gennem seks sæsoner og to film af 'Sex and the City'.

Og der herskede aldrig tvivl om, at kemien mellem Carrie Bradshaw og Mr. Big var helt unik.

Chris Noth og Sarah Jessica Parker var i årevis gode venner, indtil 2021. 
Chris Noth og Sarah Jessica Parker var i årevis gode venner, indtil 2021.  Foto: Caitlin Ochs/Reuters/Ritzau Scanpix

Men privat er historien tilsyneladende en helt anden, skriver People

Ifølge mediet afslører Chris Noth – skuespilleren bag Mr. Big – at han ikke længere er venner med seriens hovedrolleindehaver, Sarah Jessica Parker.

Bruddet skyldes ifølge Chris Noth hendes håndtering af de sexanklager, der ramte ham i 2021. Dengang gik Sarah Jessica Parker offentligt ud og erklærede sin støtte til de kvinder, der stod frem med anklagerne.

Ifølge Noth har Parker heller aldrig forsøgt at få hans side af historien, hvilket gjorde indtryk, fortæller han i den kommende podcastepisode af 'Really Famous med Kara Mayer Robinson', som People har hørt inden udgivelsen.

De centrale roller fra 'Sex and the City'. 
De centrale roller fra 'Sex and the City'.  Foto: Vince Bucci/AFP/Ritzau Scanpix

»Den udtalelse, de kom med – som egentlig ikke var andet end brand management – ​​jeg ved det ikke, det var trist, det var skuffende, det var overraskende,« lyder det fra skuespilleren, der tilføjer:

»Men før du kommer med den udtalelse, kender du mig, du har kendt mig i alle disse år, så ring til mig, så jeg kan give dig den virkelige historie om det her. Og det skete ikke, og det var for dårligt.«

North fortæller videre, at det positive udfald ved situationen er, at han nu ved, hvem hans rigtige venner er, men det har påvirket ham meget.

Det er ikke kun venskabet i det private, men også hans 'Sex And The City'-eventyr, der blev påvirket af anklagerne.

For planen var egentlig, at Mr. Big skulle vende retur til efterfølgeren 'And Just Like That', som han endte med at blive fjernet fra.