Den amerikanske sangerinde Lizzo beskriver sig selv som en 'late bloomer'.
Hun mistede nemlig først sin mødom i 30erne, og faktisk løj hun om det i lang tid.
Det afslører hun i podcasten 'Friends Keep Secrets' ifølge Page Six.
»Er det ikke helt vildt? Da jeg var yngre, lovede jeg mig selv, at jeg ikke ville have sex, før jeg havde vundet en Grammy,« siger den i dag 37-årige Lizzo.
'About Damn Time'-hitmageren vandt sin første Grammy-award i 2020.
Samme år mistede hun sin mødom. Det skete dog ikke samme aften, men kort efter, siger Lizzo.
Og det var som en byrde, der faldt fra hendes skuldre, beskriver hun.
»Det var så pinligt. Jeg var sammen med en gruppe veninder. En aften sad vi bare og snakkede om pigeting, og så sagde en af dem: 'Vent lige, Lizzo, er du jomfru?'«
»Og jeg husker, at jeg svarede nej. Det var så pinligt. Jeg sagde: 'I love the D'. Og det fik mig til at holde ud i et stykke tid.«
Sangerinden med det borgerlige navn Melissa Viviane Jefferson danner par med skuespilleren og tv-personligheden Myke Wright.
