Miss Finland er fortid for Sarah Dzafce.
Skønhedsdronningen har nemlig fået frataget sin titel, efter hun delte et billede på sociale medier, der blev opfattet som racistisk og stødende.
Det skriver News.
Opslaget blev delt på det sociale medie Jodel og viste Sarah Dzafce lave sine øjne mindre og skæve, der forbindes som en hån mod asiater.
Under billedet stod teksten: »Spiser med en kineser«.
Sarah Dzafce forklarede til en start, at det intet havde med asiater at gøre, men skyldtes, at hun havde hovedpine.
Forklaringen dæmpede dog ikke kritikken, og siden har hun offentligt erkendt, at opslaget var forkert, og undskyldt for sin opførsel.
I et opslag på Instagram slår hun fast, at hun tager ansvar for sine handlinger.
Hun understreger, at titlen som Miss Finland også indebærer et særligt ansvar for, hvordan man optræder offentligt, og lovede at lære af sagen fremover.
»Jeg forstår fuldt ud, at mine handlinger har såret mange, og jeg er dybt ked af det,« skriver hun blandt andet.
Miss Finland-organisationen reagerede hurtigt og trak titlen tilbage, da opslaget begyndte at vække opsigt.
»Når man har en repræsentativ rolle, kan handlinger og ansvar ikke adskilles,« lød det i en udmelding fra organisationen.
Organisationen har samtidig gjort det klart, at racisme og diskrimination ikke tolereres i nogen form, og at hændelsen strider direkte imod konkurrencens værdier.
Miss Finlands administrerende direktør, Sunneva Sjögrén, har til People fortalt, at sagen har udløst stor skuffelse langt ud over Finlands grænser.

