Tre medlemmer af en af verdens mest kendte musikfamilier kommer til Danmark.

Der er tale om Michael Jacksons søskende Jackie og Marlon Jackson fra bandet 'The Jacksons' og La Toya Jackson, som skal spille koncert i Cirkusbygningen i København. 

Her ses Michael Jacksons far (tv.) broren Jackie Jackson, søsteren La Toya Jackson og broren Tito Jackson i 2010. 
Her ses Michael Jacksons far (tv.) broren Jackie Jackson, søsteren La Toya Jackson og broren Tito Jackson i 2010.  Foto: Danny Moloshok/Reuters/Ritzau Scanpix

Det skriver Cirkusbygningen i en pressemeddelelse. 

Udover den planlagte koncert, vil de tre berømtheder dele anekdoter om deres liv med berømmelse og årtier i rampelyset. 

»Jeg ser meget frem til eventet – jeg kan næsten ikke vente. Jeg er begejstret og glæder mig til at se jer alle til mine brødres koncert, The Jacksons. Det bliver en fremragende oplevelse,« siger La Toya Jackson i pressemeddelelsen. 

Arrangementet finder sted 6. maj.