»Jeg lever.«

Med de ord annoncerer Megan Fox i en såkaldt story sin tilbagevenden til Instagram, hvor hun henviser til en række nye billeder fra et fotoshoot.

Meghan Fox har sat fut i internettet – og sin kendte ekskæreste – med en række frække billeder, der markerer hendes comeback til Instagram efter to års pause. Foto: MeganFox / Instagram / Screendump
Meghan Fox har sat fut i internettet – og sin kendte ekskæreste – med en række frække billeder, der markerer hendes comeback til Instagram efter to års pause. Foto: MeganFox / Instagram / Screendump

Billederne – som nu er det eneste, der kan ses på den 39-årige verdensstjernes Instagram-profil – viser hende iført intet andet end en sort g-streng, en sort T-shirt, sorte knæstrømper og ditto stiletter. 

»Alt er mere smukt, fordi vi er dødsdømte,« skriver Megan Fox til opslaget.

Billedserien har allerede fået mere end 6,3 millioner likes og et væld af kommentarer fra fans, der byder den kendte model og skuespiller hjerteligt velkommen tilbage på de sociale medier.

Og det gælder også hendes famøse ekskæreste, rapperen Machine Gun Kelly, som hun har en etårig datter med.

Skuespiller Megan Fox og musiker Machine Gun Kelly har været fra hinanden ad flere omgange, men det tidligere par har stadig hinandens telefonnumre som småbørnsforældre sammen, lyder det nu.
Skuespiller Megan Fox og musiker Machine Gun Kelly har været fra hinanden ad flere omgange, men det tidligere par har stadig hinandens telefonnumre som småbørnsforældre sammen, lyder det nu. Foto: Maria Alejandra Cardona/AFP/Ritzau Scanpix

»Sejt, at jeg har dit nummer,« skriver han til de frække billeder.

Billederne har da også gået deres sejrsgang på de sociale medier, hvor det er væltet ind med kommentarer om det fornemme syn og Megan Fox' comeback.

»VENT, HVAD? DU POSTEDE ENDELIG!« lyder en af de mere end 80.000 kommentarer på Instagram-opslaget eksempelvis.

Det er også godt to år siden, at Megan Fox i anledningen af sin fødselsdag slettede alle sine billeder og alle dem, hun fulgte på Instagram.

Men selvom den 39-årige skuespillerinde nu er tilbage på det sociale medie, så følger hun stadig ikke selv nogen.

Der er dog mere end 2 millioner, der selv følger Megan Fox' profil, der nu igen er blevet aktiv med billedserien, du kan se herunder.