To års ægteskab er det angiveligt blevet til mellem popstjernen Ariana Grande og manden Dalton Gomez.
Ifølge People og TMZ er de to nemlig blevet separeret og på vej mod en endelig skilsmisse.
Fans har spekuleret i forholdet siden Ariana er blevet spottet uden sin vielsesring.
Senest ved Wimbledon lørdag var popstjernen i publikum uden sin ring.
Flere kilder, der ifølge People er tæt på parret, fortæller, at forholdet har været problemfyldt i et stykke tid, og at det ikke har været muligt for de to at finde en løsning.
'De blev separeret tidligere i år, og de har den sidste tid forsøgt at arbejde på deres venskab', lyder beskeden til People.
Ariana og Dalton blev gift ved en privat ceremoni i maj 2021.
En talsperson afslørede eksklusivt til People på daværende tidspunkt, at de to unge mennesker var meget lykkelige.
Parret begyndte at date i 2020 og annoncerede deres forlovelse 11 måneder efter.
De har været kendt for at have et meget privat forhold, og det er kun få billeder, som Ariana Grande har delt af den 27-årige ejendomsmægler.
Endnu har parret ikke meldt noget officielt ud om deres forhold.