Sidste sommer døde Sophia Hutchins i en alder af 29 år i en ulykke.
Hutchins var nær veninde og manager for den 76-årige Caitlyn Jenner.
Og nu har Jenner, der blandt andet er kendt fra serien 'Keeping Up with the Kardashians', lagt sag an mod Hutchins' dødsbo.
Det skriver TMZ.
Ifølge retsdokumenter, som mediet har set, mener Jenners, at Hutchins skyldte hende knap tre millioner kroner, da hun døde.
Hutchins kørte på en ATV på vejen nær Jenners hjem i Malibu, da hun ramte kofangeren på en forbipasserende bil og faldt omkring 100 meter ned i en dal.
Dengang sagde Jenners til Daily Mail:
»Jeg går gennem hårde tider, og jeg ønsker ikke at tale om det.«
Retsdokumenterne viser, at cirka 1,7 millioner kroner blev brugt i forskellige onlinebutikker.
Jenner hævder, at Hutchins havde adgang til hendes kreditkort til arbejdsformål, men at enhver personlig brug af kortet burde være blevet tilbagebetalt.
Ifølge Jenner skete det ikke.
Kravet blev indgivet i november 2025, og i marts i år har bestyrerne af dødsboet anerkendt kravet.
Den 76-årige og Hutchins havde et tæt forhold, der strakte sig over mere end et årti. De mødtes i 2015, og to år senere flyttede Hutchins ind hos Jenner.
De benægtede flere gange, at der var noget romantisk mellem dem.
