Radioværten Scott Mills blev fyret i sidste uge af BBC.
Mandag kom det frem, at det skyldtes uacceptabel adfærd, men at BBC ikke ville komme nærmere, hvad der ligger til grund for fyringen.
Nu kan The Mirror så erfare, at fyringen skal være forbundet med en sag, der startede i 2016.
Her blev Scott Mills angiveligt efterforsket af politiet for seksuelle overgreb med en teenagedreng.
Ifølge mediet blev han afhørt i 2018, og sagen blev dengang droppet på grund af manglende beviser.
Videre lyder det, at Metropolitan Police har udtalt, at efterforskningen handlede om »alvorlige seksuelle overgreb mod en teenagedreng«.
»Disse blev rapporteret at have fundet sted mellem 1997 og 2000,« lyder det videre.
I maj 2019 blev sagen afsluttet, da det blev vurderet, at der ikke var beviserne nok til at rejse tiltale mod manden, som The Mirror altså erfarer skal være Scott Mills.
Scott Mills overtog morgenshowet på BBCs Radio 2 i januar 2025, men han kom allerede til radiostationen i 1998.
Mandag bekræftede BBC fyringen.
»Selvom vi ikke kommenterer på sager vedrørende enkeltpersoner, kan vi bekræfte, at Scott Mills ikke længere har kontrakt og har forladt BBC,« lød det.

