Det norske kongehus har gennem længere tid været fanget i modvind blandt andet grundet voldssagen mod 'papprins' Marius Borg Høiby. Nu er turen kommet til hans halvbror, prins Sverre Magnus.
Sidstnævntes forhold til kæresten Amalie Giæver Macleod er nemlig brast. Det skriver norsk Se og Hør.
Det nu splittede par viste sig første gang offentligt sammen til prinsesse Märtha Louises og Durek Veretts omdiskuterede bryllup sidste sommer.
Prins Sverre Magnus og Amalie Giæver Macleod har ifølge mediet gået i gymnasiet sammen, som de afsluttede sidste år.
De er begge bosat i Milano i dag, hvor prins Sverre Magnus driver en fotografivirksomhed og Amalie Giæver Macleod studerer på Bocconi Universitet.
Hvad bruddet skyldes, melder historien indtil videre ikke noget om.
Norsk Se og Hør skriver, at de har rakt ud til det norske kongehus for at få en kommentar, men de er ikke vendt tilbage på henvendelsen.
Prins Sverre er nummer tre i arvefølgen til den norske trone efter sin far kronprins Haakon og sin storesøster prinsesse Ingrid Alexandra.
