Det blev slået stort op, da sangeren Rihanna og modekoncernen bag Louis Vuitton slog sig sammen i et projekt.
Men hvor to af forretningsbenene siden har generet overskud og succes, har det tredje kostet hende dyrt. Meget dyrt.
Det skriver det britiske medie Daily Mail, der henviser til tal i regnskaberne for hendes britiske firma Denim UK Holdings.
Af de tal lyder det, at Rihanna skal have tabt svimlende 36 millioner dollar på et modeprojekt, hun lancerede under navnet 'Fenty' i 2019 med den franske modekoncern LVMH.
Det svarer til lige lidt mere end 230 millioner danske kroner.
Allerede to år senere blev der dog lukket ned for tøjmærket igen - blandt andet på grund af den daværende coronapandemi og manglende salg.

Under samme navn har sangeren - der lyder det borgerlige navn Robyn Rihanna Fenty - også et kosmetikmærke, 'Fenty Beauty', og et lingerimærke, 'Savage X Fenty'.
De to ben af forretningen valgte Rihanna og modehuset LVMH i stedet at fokusere på i forbindelse med lukningen af modemærket, skriver det britiske medie.
Privat har Rihanna dog en formue, blandt andet fra sin musik og fra sit kosmetikbrand, der anslås at være på omkring 1,4 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring ni milliarder danske kroner.
Daily Mail oplyser, at man har kontaktet en repræsentant for Rihanna for en kommentar til sagen.

