Justin Timberlake er blevet løsladt, efter han mandag aften blev anholdt i Sag Harbor, New York grundet mistanke om spirituskørsel.

Tirsdag eftermiddag dansk tid er han blevet stillet for en dommer, og her er han ifølge TMZ blevet løsladt uden kaution.

Med sig hjem har han dog også fået en sigtelse for spirituskørsel samt for ikke at holde for et stopskilt og ikke blive i sin egen kørebane.

Han skal i retten igen 26. juli.

Ifølge TMZ blev sangeren stoppet efter, at han havde været til middag med nogle venner i Sag Harbor og herefter satte sig bag rattet.

Justin Timberlake har to koncerter i Chicago denne weekend, og han har to koncerter i New York næste uge.

Det vides endnu ikke, hvordan sangerne forholder sig til anholdelsen.

Den 29. og 30. august skal han efter planen optræde i Royal Arena i Danmark.