Medie: Hollywood-stjerne er blevet løsladt - skabte kaos i gaden
Skuespilleren Shia LaBeouf blev tirsdag aften anholdt og sigtet for overfald. Nu er han blevet løsladt, skriver mediet TMZ.

Skuespilleren Shia LaBeouf blev tirsdag aften anholdt og sigtet for overfald. Nu er han blevet løsladt, skriver mediet TMZ.

Tirsdag aften skulle den amerikanske stjerneskuespiller Shia LaBeouf angiveligt have slået én person flere gange og én anden person i næsen.
Optrinnet skulle være sket under Mardi-Gras-fejringen i New Orleans.
Det skriver TMZ.
En video fra hændelsen viser skuespilleren uden skjorte, mens han konfronterer flere personer uden for en bar.
Ifølge et øjenvidne blev den 37-årige eskorteret ud af baren af personalet, inden slagsmålet brød ud.
Onsdag kunne avisen dog rapportere, at LaBeouf er tilbage på gaderne på Bourbon Street.
Retsdokumenter, som avisen har fået fat i, viser, at han blev løsladt uden at skulle betale kaution.
Shia LaBeouf er kendt fra film som 'Transformers', 'Fury' og 'Nymphomaniac', der er instrueret af danske Lars von Trier.