Tirsdag aften kastede myndighederne nyt lys over 'Friends'-stjernen Matthew Perrys død, da hans dødsattest blev offentliggjort. 

Den bekræfter, at han blev fundet livløs i sit spabad d. 28. oktober klokken 16:17 lokal tid, det skriver ET.

Det er tidligere blevet beskrevet, at det var Perrys personlige assistent, der fandt skuespilleren død i sit spabad. 

Men ifølge dødsattesten var det ikke assistentens opgave at gøre myndighederne klogere.

 På dødsattesten er Matthew Perrys stedfar, Keith Morrison, noteret som informant. Det betyder ifølge ET, at Morrison identificerede Perry for myndighederne. 

Selve dødsårsagen står stadig som 'igangværende efterforskning', men ifølge politiet, tyder det på, at han er druknet.

Den 76-årige journalist Keith Morrison er kendt som vært på talkshowet 'Dateline'.

Vært på talkshowet 'Dateline', Keith Morrison, var Perrys stedfar og ham, der identificerede Perrys for myndigehderne.
Vært på talkshowet 'Dateline', Keith Morrison, var Perrys stedfar og ham, der identificerede Perrys for myndigehderne. Foto: Bebeto Matthews/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Dødsattesten afslører også, at Perry blev begravet i Forest Lawn Memorial Park i Los Angeles den 3. november.

Til begravelsen var de fem andre 'Venner'-hovedrolleindehavere alle til stede.

Efterfølgende lavede manden bag karakteren 'Joey', skuespiller Matt LeBlanc, et instagramopslag med et sidste farvel til sin tidligere ven og kollega. 

»Det er med tungt hjerte, jeg siger farvel. De stunder, vi havde sammen, er ærligt talt blandt de bedste i mit liv. Det var en ære at dele scene med dig og at kalde dig min ven. Jeg vil altid smile, når jeg tænker på dig, og jeg vil aldrig glemme dig. Aldrig. 'Spred dine vinger og flyv bror, du er endelig fri. Og jeg går ud fra, at du beholder de 20 dollar, du skylder mig,« skriver han.