I næsten 40 år var han 'simply the best' for Tina Turner.

Nu – to år efter superstjernens død – har hendes enkemand, 69-årige Erwin Bach, fundet kærligheden igen.

Den tyske musikdirektør har tidligere fortalt til den schweiziske avis Blick, at han havde fået en ny kæreste.

»Nu kan jeg være lykkelig igen,« sagde han til avisen. 

Forleden fangede magasinet People så parret på shoppetur i Milano.

Der er nu to et halvt år siden, at Tina Turner døde i sit hjem i Zürich i Schweiz efter længere tids sygdom. 83 år gammel. 

Tina Turner og Erwin Bach fotograferet tilbage i 2005. (Arkivfoto)
Tina Turner og Erwin Bach fotograferet tilbage i 2005. (Arkivfoto) Foto: Patrick Straub/AP/Ritzau Scanpix

De blev gift i 2013 efter næsten 30 års samliv. 

De sidste år af sit liv kæmpede Tina Turner med både kræft, slagtilfælde og en nyretransplantation.

Og så blev hun indhentet af en form for post traumatisk stress efter årene med den voldelige ægtemand, Ike Turner, som hun var gift med som ung. 

»Det har ikke været et godt liv. Det gode har ikke balanceret det dårlige ud. Jeg har haft et liv med meget vold, der er ikke andre måder at sige det på,« sagde hun i den dokumentar, 'Tina', som blev lavet om hende for nogle år siden.