Hendes far var blandt de første helt store Hollywood-skuespillere kendt for film som Diktatoren, sit overskæg og en bowlerhat.

Hun fik sin filmdebut som tre-årig i en film instrureret af faren. Men nu er hun død.

Josephine Chaplin blev 74 år.

Hun var sjette barn til den ikoniske skuespiller Charlie Chaplin, der ifølge The Guardian havde 11 børn i alt. 

Hun nåede at være med i en hel række film – hovedsageligt franske.

Da Josephine Chaplin havde lagt skuespillet på hylden, stod hun mest for at administrere 'The Chaplin Family Offices,' som blandt varetager arkivmaterialer og rettigheder i forbindelse med Charlie Chaplins arv.

Det var familien selv, der annoncerede dødsfaldet fredag med en annonce i den franske avis Le Figaro.

"Fru Josephine Gardin Chaplin døde den 13. juli 2023 i en alder af 74 år i Paris. Begravelsen finder sted i Paris, i familiens intimitet," skrev de.

Josephine Chaplin fik tre børn, sønnerne Charly, Julien og Arthur. 

Hun efterlader sig desuden syv søskende.