Sidste år blev skuespiller Ben Affleck og sanger Jennifer Lopez skilt, og som det ofte er med den slags, skulle de finde ud af, hvad der skulle ske med deres fælles bolig.

Og her har Ben Affleck tilsyneladende været i det gavmilde hjørne.

I 2023 købe Ben Affleck og Jennifer Lopez denne luksusvilla i Beverly Hills for 60 millioner dollars. 
I 2023 købe Ben Affleck og Jennifer Lopez denne luksusvilla i Beverly Hills for 60 millioner dollars.  Foto: Jook/Backgrid/Ritzau Scanpix

Parret boede sammen i Beverly Hills i et palæ, de købte i 2023 for 60 millioner dollars - svarende til mere end 380 millioner kroner.

Ifølge retsdokumenter, TMZ har fået fat i, har Affleck valgt at overdrage hele sin andel af boligen til Lopez kvit og frit.

Affleck og Lopez har forsøgt at sælge huset siden sommeren 2024, efter de blev separeret, men uden held.

I første omgang forsøgte de at sælge huset til 68 millioner dollars og har siden sænket prisen til 52 millioner dollars.

Ben Affleck har ikke meddelt, hvorfor han har valgt at give sin andel i huset til Lopez.